Et digitalt samtaleværktøj udviklet i samarbejde med AMU Nordjylland, der hjælper lærere med at forstå og understøtte elevernes motivation for uddannelse.
Vi havde fornøjelsen at være med til at udvikle et samtaleværktøj i samarbejde med AMU Nordjylland, der hedder Motivationspaletten.
I sin enkelthed består løsningen af et spørgeskema med omkring 9 spørgsmål, der spørger ind til, hvad eleven bliver motiveret af. På baggrund af besvarelsen bliver der dannet en rapport, som læreren kan bruge i sin dialog med eleven.
Teorien bag platformen baserer sig på forskning fra Center for Ungdomsforskning (CEFU), hvor man har fundet frem til 5 forskellige motivationer:
Formålet er at blive klogere på elevernes motivation for uddannelse og understøtte dem der, hvor det bliver svært.
Værktøjet blev i sin tid udviklet til undervisere, der enten er uddannet eller har erfaring indenfor pædagogik, men efter at have værktøjet i luften en periode indså kunden, at værktøjet også kunne have en stor værdi for virksomheder, der har praktikpladser.
Her kan Motivationspaletten være et godt supplement til at starte samtalen mellem virksomhed og elev.
Motivationspaletten er overordnet opdelt i 2 arbejdsgange. Først udfylder eleverne et spørgeskema, og derefter kan lærerne benytte besvarelserne til en samtale.
Læreren opretter en kode og udleverer den til klassen. Eleverne går på hjemmesiden, indtaster deres navn og koden. Herefter bliver de præsenteret med en serie af spørgsmål, hvor hver svarmulighed giver et tip om, hvad der motiverer dem.
Spørgeskemaet tager omkring 5 min at udfylde, og når det er udfyldt skal eleven ikke foretage sig yderligere.
På baggrund af elevens besvarelse kan læreren nu hente en rapport på platformen. Intentionen med rapporten er at klæde læreren bedst muligt på til at starte samtalen op med eleven.
I sektionerne med motivationerne finder læreren inspirationsspørgsmål, som kan bruges til at hjælpe samtalen igennem. Inspirationsspørgsmålene er forskellige alt efter, om motivationen er stærk eller svag hos den enkelte elev.
Efter lanceringen af platformen blev det hurtigt tydeligt for kunden, at flere af deres samarbejdspartnere var interesserede i værktøjet. Derfor blev platformen udviklet efter multitenancy-principper.
Kort fortalt er multitenancy en softwarearkitektur, hvor en enkelt applikation eller database kan betjene flere kunder (tenants), samtidig med at hver kunde oplever det som en separat og isoleret løsning. Det bruges ofte i SaaS-platforme for at optimere ressourceforbrug og administration.
Potentielle samarbejdspartnere har mulighed for at oprette sig selv på platformen, hvor de starter en gratis prøveperiode. Når den er ved at udløbe, bliver de kontaktet for at aftale det videre samarbejde, og på den måde kan samarbejdspartnerne næsten onboarde sig selv.
Kunden har været rigtig glad for platformen, som vi har udviklet, og de har fået gode tilbagemeldinger. Værktøjet har vist sig at have værdi langt ud over den oprindelige målgruppe.
Digitaliseret samtaleværktøj baseret på forskning fra Center for Ungdomsforskning
Skalerbar SaaS-platform med multitenancy og self-service onboarding
Udvidet målgruppe fra undervisere til virksomheder med praktikpladser
Vi er specialister i at bygge skræddersyede SaaS-løsninger — uanset om du er en startup med en ny idé eller en etableret virksomhed, der vil digitalisere sine arbejdsgange.
Vi forstår forretning såvel som teknik, og arbejder tæt sammen med dig hele vejen fra indledende idé til færdig platform.
Det koster ikke noget at spørge. Vi vender tilbage inden for 24 timer.